GRO logo
EVENTYR

Kano ekspedition Letland 2024



Natur, friluftsliv og kanoekspedition i Danmark og Letland


Mere om turen

Selve ekspeditionen i Letland kommer til at foregå på floden Gauja. Her kommer vi til at opleve noget af Europas mest fantastiske natur og nationalparker fra vandsiden. Der bliver også mange kulturindtryk, med Letlands spændende historie fra Østblok til nu – samt de hjertevarme og gæstfrie folk der bor her.


Inden vi drager mod Letland starter vi med en forlænget weekend i Danmark hvor du lærer dine tur kammerater at kende samt de færdigheder der kræves når du skal på en længere tur. Det at gruppen lærer hinanden at kende (før end i lufthavnen), og udvikles sammen, er et vigtig princip for os, og vi kan se at det giver en meget bedre oplevelse for den enkelte og gruppen.


Efter turen i Danmark drager vi til Letland. Du kommer til at opleve Letlands fantastiske natur fra vandsiden i kano på floden Gauja, der strækker sig fra grænsen ved Estland og ned gennem Letland indtil Riga by. Gennem et af Europas mest fantastiske naturområder og nationalparker med sandstensklipper og stejle flodbredder fordyber vi os med padlen i hånden i naturoplevelsen på floden, som vi deler med bævere, storke og isfugle. Gauja byder på roligt vand med korte passager med lettere strømmende strækninger, hvor det kilder de helt rigtige steder. Vi bor i naturen, og svinger ind og gør holdt når det passer os i gruppen, for at nyde naturen og gå på opdagelse.


Efter 6 dage på vandet går vi i land i en mindre by, hvor vi tjekker ind på hotel og spiser en fantastisk 6-retters menu på den lettiske gourmet restaurant Pavaru Maja lige ved floden, som den perfekte afsluting på turen, inden turen går tilbage til Danmark, med en masse gode naturoplevelser, nye relationer og færdigheder. 


Når du kommer hjem fra Letland og har afsluttet hele forløbet vil du have en rygsæk fuld af erfaringer og kompetencer, til at planlægge dine egne ture i vildmarken. Vi vil under hele forløbet, hjælpe med at udvikle gruppen - samt den enkelte deltagers personlige mål og motivation, med tur/naturoplevelser i fremtiden. Dette skulle gerne gøre dig klogere på dig selv og dine kompetencer, når ekspeditionen er vel overstået. 


På turen laver vi selv lækker mad over bål, med lokale råvarer, dyrker lejrlivet med bålkaffe og en god balance mellem det at være udfordret, hyggen og sammenholdet.


Så pak dit grej og kom med os på en enestående rejse (ekspedition) fyldt med uforglemmelige minder, en betagende udsigt og en fælles oplevelse med din gruppe i det fri.

 

 

DET PRAKTISKE

Vi sover i shelter/telt - du sørger selv for personligt udstyr (Sovepose/ liggeunderlag mv.) - vi sørger for alt andet udstyr. Pakkeliste og turplan udleveres ved forløbets start. Vi bliver en lille gruppe på - 10 - 12 deltagere og 2-3 friluftsvejledere.

Som deltager skal du kunne gå 10 km uden oppakning i roligt tempo og kunne sidde i en kano i 2-3 timer ad gangen. Resten får du lært på forløbet.

Vi er medlem af rejsegarantifonden og alle instruktører har de fornødne certifikater og færdigheder.

GRO har et særligt forsikringsmæssigt ansvar over for turleder og deltagere i aktiviteter på vand. Vi har selvfølgeligt alle de lovpligtige forsikringer.

Du skal selv have en rejseforsikring der dækker dig selv – og de skader du må påføre andres tilskadekomst eller tab.

 

HVOR OG HVORNÅR?

  • Introaften: Vi mødes en aften online, hvor I får en kort intro til hinanden, vores turledere og foreløbige program.
  • Træningsweekend: Susåen/Tystrup sø d. 24-26. maj
  • Kanoekspedition i Letland. 14-21. juni 


ØKONOMI

Prisen for hele forløbet er 16.500,- incl. moms per/person. Dette inkluderer kano træning, førstehjælps introduktion, forplejning, kanoleje, udgifter friluftsvejledere og til lokal guide, gourmet afslutningsmiddag inkl. hotel overnatning og fly/bil transport. NB Du skal have din egen rejseforsikring til turen.


Teknisk rejsearrangør: Limpopo & Diana Jagtrejser (Rejsegarantifonden reg.nr. 1462)

 

SPØRGSMÅL

Jakob Mikkelmann, jakob@gro-nu.dk, 21465621

Steffen S. Thommesen, steffen@gro-nu.dk, 25264060

 

TILMELDING:

kanoeventyr@gro-nu.dk

Sidste tilmelding 1. april 2024

 

Der skal være 10 tilmeldte for at der er garanteret afrejse


Link til online folder:

https://www.canva.com/design/DAFacusvKlw/59G_Z6fXDOjMcQP7QOlR9Q/watch?utm_content=DAFacusvKlw&utm_campaign=designshare&utm_medium=link&utm_source=publishsharelink

” FÅ EN STORSLÅET NATUR- OG TUROPLEVELSE OG STYRK SAMTIDIGT DINE TUR EGENSKABER OG KANO FÆRDIGHEDER– I EN LILLE GRUPPE  SAMT ERFARNE INSTRUKTØRER OG VEJLEDERE”